16-årig i kritisk tilstand - blev kørt over af traktor

En 16-årig dreng er indlagt på Aarhus Universitetshospital, efter at han blev kørt over af et traktorhjul.

Offentliggjort Sidst opdateret

En 16-årig dreng er i kritisk tilstand, efter at han blev kørt over af en traktor på Randersvej ved Mariager.

Det skriver TV 2 Nord.

- Den unge mand blev kørt over af hjulene på en traktor, og han er i kritisk tilstand, fortæller vagtchef hos Nordjyllands Politi Rene Kortegaard til mediet.

Politiet kan i øjeblikket ikke fortælle præcist, hvad der er sket, men det ser umiddelbart ud som om, at traktoren er trillet tilbage over drengen.

Drengen er nu indlagt på Aarhus Universitetshospital.