16-årig kørte over for rødt og ramte en anden bil
Politiet måtte foretage afspærringer efter en trafikulykke på Vollsmose Allé i Odense onsdag. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Vollsmose Allé i Odense blev spærret i nordgående retning efter to bilers sammenstød.
En dreng på 16 år var onsdag kort før middag skyld i en trafikulykke på Vollsmose Allé ved Egeparken i Odense.
To biler kørte sammen i krydset Egeparken/Bådvej. Ved rattet sad teenageren. Han kørte frem for rødt, ramte en anden bil og påkørte derefter et træ.
I første omgang lød det, at hans tilstand var kritisk, men han er ikke kommet alvorligt til skade.
- Han er indlagt til observation og er ikke kommet alvorligt til skade, siger Ehm Christensen, der er vagtchef ved Fyns Politi.
Vollsmose Allé blev som følge af ulykken spærret i nordgående retning fra Kildegårdsvej til Egeparken.
Politiet oplyser, at føreren af den påkørte bil er en kvinde på 28 år. Hun slap uden skader.
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker