16-årig nægter voldtægt af 10-årig pige

En 16-årig dreng nægter at have noget med voldtægten af en 10-årig pige i Gullestrup at gøre. Det kom frem ved et grundlovsforhør ved Retten i Herning lørdag.

Drengen er også sigtet for at have forsøgt at voldtage pigens niårige veninde. Også her nægter han sig skyldig.

Retten vil senere lørdag tage stilling til, om den 16-årige skal varetægtsfængsles i sagen. Det vil ske, hvis dommeren mener, at politiets sigtelse mod drengen er begrundet.

Først skal politiet fremlægge beviserne i sagen. Det kommer til at ske for lukkede døre af hensyn til efterforskningen.

Den 16-årige blev anholdt fredag eftermiddag klokken 14.30 ved sit hjem i Gullestrup uden for Herning. Efter anholdelsen blev han præsenteret for sigtelsen: fuldbyrdet voldtægt af en 10-årig pige.

Pigen blev voldtaget sidste weekend, da hun og en et år yngre veninde legede på en legeplads.

Pigerne blev truet til at følge med en gerningsmand ind i et nærliggende skovområde. Her gennemførte han en fuldbyrdet voldtægt af den 10-årige pige, mens den niårige slap væk og slog alarm.

Da hjælpen nåede frem, var gerningsmanden over alle bjerge, og politiet havde kun et sparsomt signalement at gå efter.

Beskrivelsen af gerningsmanden gik på en afrikansk mand mellem 16 og 18 år med mørkt krøllet hår. Han var iført mørkt tøj.

Den sigtede passer på det signalement, og derudover er der ifølge politiet også tekniske beviser, som peger i retning af, at han er gerningsmanden.

Ifølge politiet har man et teknisk spor, som peget entydigt på, at den 16-årige har befundet sig på gerningsstedet. Politiet har ikke villet oplyse nærmere om, hvad det tekniske spor er.

Det mest sikre tekniske spor, som politiet generelt har at gå efter, er fingeraftryk. Et godt fingeraftryk kan give et stensikkert match med en gerningsmand. Fingeraftryk er dog svære at sikre på udendørs gerningssteder.

Derudover anvender politiet ofte dna. Den type beviser er statistisk set mere usikker end fingeraftryk. Et godt dna-bevis kan kun med sandsynligheden en million til en bruges til at identificere en person.

Dna-beviser kan udvindes på baggrund af alle former for biologiske spor, som en gerningsmand efterlader sig. Det kan for eksempel være sæd, blod og andre kropsvæsker.

/ritzau/