En 16-årig dreng blev natten til torsdag overfaldet med knojern og spark af tre andre unge på Nykøbing Banegård, oplyser Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi.
Den 16-årige var netop ankommet med toget fra festuge i Vordingborg, da de tre overfaldt ham på perronen.
- Medarbejdere fra DSB fik standset overfaldet, og gerningsmændene stak af, oplyser Palle O. Hansen fra Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi.
Mindre end en halv time efter overfaldet anholdt politiet to unge mænd i byen, en 19-årig og en 21-årig, der nu sigtes for vold. Den 21-årige havde et knojern i bukselinningen.
Den tredje formodede gerningsmand var på skadestuen kort efter overfaldet, men her lykkedes det ham at stikke af. Politiet har dog en klar formodning om, hvem han er.
Den 16-årige blev behandlet på Nykøbing Sygehus for knubs.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde