16-årig overlever rockerangreb: Slået med hammer i hovedet
Teenagedrengen, som blev udsat for et usædvanligt brutalt overfald ved Hells Angels' rockerborg i Nørresundby, slipper med livet i behold.
Han har fået kraniebrud og ligger nu på intensivafdelingen på Aalborg Universitetshospital.
Det blot 16-årige voldsoffer blev ifølge politiet angrebet tirsdag af en gruppe rockertyper, da han ville tanke benzin på en tank lige overfor HA'ernes klubhus sammen med tre andre.
- Han er blevet slået fire-fem gange i hovedet med en murerhammer, fortæller vagtchef Bent Højgaard fra Nordjyllands Politi.
- Den 16-årige unge mands tilstand skulle være stabil. Han slipper efter omstændighederne formentligt med kraniebruddet, og han meldes i hvert fald uden for livsfare, tilføjer vagtchefen.
Politiet har anholdt og sigtet tre HA-rockere for grov vold. Onsdag skal der tages stilling til, hvor mange der skal fremstilles i grundlovsforhør.
De to rockergrupper Hells Angels og Bandidos samt deres medløbere har gennem længere tid haft et anstrengt forhold til hinanden, og da den 16-årige blev overfaldet var det nærliggende at tro, at det var en del at den konflikt.
Det lader dog ikke til at være tilfældet.
- Umiddelbart har vi ikke noget belæg for at sige, at han skulle være involveret i nogle konflikter. Han er trods alt kun 16 år, siger vagtchef Bent Højgaard fra Nordjyllands Politi.
Det har i længere tid ulmet mellem Bandidos og Hells Angels i Aalborg og Nørresundby.
Tidligere tirsdag blev fire Bandidos-rockere varetægtsfængslet i to uger, sigtet for ulovlig våbenbesiddelse og forsøg på grov vold.
/ritzau/
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker