16-årig pige bliver fastholdt og befamlet på festival
Tre unge er anholdt. Fyns Politi vil gerne høre fra andre, som har været udsat for det samme.
Natten til lørdag blev en 16-årig pige fastholdt og befamlet af tre unge mænd på Langelandsfestivalen.
- Vi havde en patrulje nede i gratisområdet ved festivalen, og den blev kontaktet af pigen, som fortalte, at hun var blevet fastholdt og befamlet uden på tøjet, siger vagtchef Christian Rasmussen fra Fyns Politi.
Overgrebet skulle være sket mellem klokken 01 og 02.20.
- Ud fra hendes signalement fandt vi frem til tre unge asylansøgere, som vi sigter for blufærdighedskrænkelse, fortæller vagtchefen.
De tre drenge på 15, 16 og 17 år vil ikke blive fremstillet i grundlovsforhør med krav om fængsling.
- Det er vigtigt at understrege, at de kun er mistænkt og sigtet, ikke dømt, siger vagtchefen.
Der kan muligvis være andre på festivalen, som har været udsat for det samme som den 16-årige pige.
- Hvis det er tilfældet vil vi meget gerne høre fra dem, siger Christian Rasmussen.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker