16-årig pige bortført i Nordsjælland

Politiet i Nordsjælland leder nu efter den bil, som en kun 16-årig pige fredag eftermiddag blev bortført i fra Frederiksværk.

Ifølge Nordsjællands Politi bor pigen normalt i asylcentret Auderødlejren, og hun var ude at gå med sin mor, da bilen med to-tre unge mænd pludseligt stoppede.

Mændene sprang ud og overdængede pigen med slag og spark, før de tvang hende ind i bilen og kørte væk.

Politiet oplyser, at man nu er ved at afhøre moren for at få at finde ud af, hvad bortførelsen handler om. Samtidig leder man efter den champagnefarvede Mazda 626, som mændene kørte væk i.

/ritzau/

En pige, der var ude at gå med sin mor, blev pludseligt slået og sparket og tvunget med i bil af flere mænd.

Offentliggjort Sidst opdateret