16-årig pige skåret i ansigtet efter skænderi
Et skænderi mellem to 16-årige piger sent lørdag aften på Nørrebro udviklede sig i så hidsig en retning, at den ene pige trak en kniv og skar en flænge i ansigtet på den anden pige. Det oplyser Københavns Politi.
Opgøret mellem de to piger fandt sted i Hans Tavsens Park tæt ved Rantzausgade og Jagtvej på Nørrebro.
- Det udspringer af noget personligt uvenskab. De kendte hinanden i forvejen og var egentligt lige gode om slagsmålet, siger den centrale efterforskningsleder ved Københavns Politi, Robert Jensen, til Ritzau.
Gerningskvinden blev søndag formiddag anholdt og sigtet for kvalificeret vold
Den forurettede pige pådrog sig en længere flænge i ansigtet, som efterfølgende blev syet sammen med ni sting på skadestuen. Hun blev udskrevet igen senere lørdag nat.
Den anholdte pige vil efter planen blive fremstillet i grundlovsforhør mandag.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker