16-årig pige truet med kniv på åben gade

Fredag omkring klokken 16.58 blev en 16-årig pige truet af en dansktalende udenlandsk mand til at udlevere 200 kroner. Overfaldet skete på Nobelstræde i bymidten i Nykøbing.

Manden var iført en rød-orange hættetrøje.
- Kom med dine penge, sagde han, mens han holdt en sølvgrå kniv op foran pigen.

Pigens sparsomme signalement af gerningsmanden fortæller desuden, at han var 175-185 centimeter høj. Politiet vil gerne vide, om nogen har set noget eller kan nikke genkende til signalementet.

Politiet kan kontaktes på telefon 114.

Foto: Anders Knudsen, arkivfoto

Politiet søger vidner til et røveri i centrum af Nykøbing sent fredag eftermiddag.

Offentliggjort Sidst opdateret