En 16-årig dreng er i et grundlovsforhør i Dommervagten i København blevet fængslet i seks dage på en lukket psykiatrisk institution, efter at han sendte talrige sms-trusler mod en ung folketingskandidat fra Enhedslisten.
Gennem fire og en halv time bombarderede drengen tirsdag eftermiddag den kvindelige politiker med truende sms-beskeder.
Af beskederne fremgik, at han var klar til at dø for sin sag, og at han ville hævne sig på hende.
Den 16-årige skrev, at han ville hævne sig på politiske landsmøder, hvor unge politikere fra venstrefløjen deltog, ved blandt andet brandattentater, bomber, giftangreb og åbenlyse likvideringer.
Ifølge eb.dk har de to tidligere delt politisk ståsted i Socialistisk Folkepartis Ungdom (SFU). Men den 16-årige lagde sig ud med flere fra SFU og blev for længe siden ekskluderet fra partiet.
Siden har hans kvindelige offer bevæget sig til Enhedslisten, hvor hun på den aktuelle opstillingsliste er opstillet til Folketinget i samme københavnske omegnskreds som Frank Aaen, skriver eb.dk.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde