16-årig slog 17-årig

Hundepatrulje fik stoppet slagsmål

Offentliggjort Sidst opdateret

En 16-årig fra Nykøbing blev natten til lørdag sigtet for vold: Politiet mener han havde slået en 17-årig under et slagsmål i krydset Nørregade/Tværgade.

Der blev kaldt på politiet klokken 4.07, og tre minutter senere er en hundepatrulje fremme. Betjentene fik stoppet slagsmålet, hvor den 17-årige havde fået flere slag - heraf to i ansigtet. Der var to forskellige, der havde slået, og på stedet lykkedes det at anholde den ene mistænkte gerningsmand. Han blev løsladt til morgen, påklistret en voldssigtelse.