16-årig svensker anholdt efter anmeldelse om skud på Nørrebro
En 16-årig dreng fremstilles torsdag i Dommervagten efter anmeldelse om skud på Nørrebro, skriver politi.
En 16-årig dreng er anholdt efter en episode på Blågårds Plads på Nørrebro, hvor der angiveligt blev affyret skud.
Det oplyser vagtchef ved Københavns Politi Jonathan Wald til Ritzau.
- Vi søger på nuværende tidspunkt ikke flere personer, siger han.
Drengen er svensk statsborger og var ikke kendt af politiet i forvejen, oplyser vagtchefen.
- Vi vil ikke udelukke, at det er banderelateret. Det er altid et led i en efterforskning som en hypotese. Men vi efterforsker sagen bredt, siger Jonathan Wald.
Drengen vil blive fremstillet i Dommervagten i Københavns Byret torsdag, men politiet kan endnu ikke oplyse tidspunktet.
Politiet modtog anmeldelsen klokken 20.59, skrev Københavns Politi tidligere på det sociale medie X.
- Vi har derfor været massivt til stede i området. Ingen personer blev ramt.
Politiet har ikke yderligere oplysninger onsdag aften klokken 22.45.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned