16-årig varetægtsfængslet efter knivstikkeri ved togstation
En 16-årig dreng meldte sig selv efter slagsmål, der udviklede sig til knivstikkere ved Flintholm Station.
En 16-årig dreng er blevet varetægtsfængslet i fire uger efter et knivstikkeri for en måned siden ved Flintholm Station i København.
Det oplyser anklagemyndigheden hos Københavns Politi onsdag på det sociale medie X.
Et håndgemæng mellem fire personer udviklede sig 10. december til et knivstikkeri, hvor en 17-årig mand blev stukket.
Dengang oplyste efterforskningsleder hos Københavns Politi Jesper Schroll, at den forurettede var lettere til skadekommen, men uden for livsfare.
Anklagemyndigheden har i forvejen sigtet tre andre i sagen.
Ud over kniv blev der anvendt peberspray under slagsmålet, oplyser anklagemyndigheden.
Politiet har tidlige fortalt, at hændelsen fandt sted i Grøndalsparken på grænsen mellem Frederiksberg og Vanløse. Flintholm Station er placeret tæt på parken.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker