16-årigt knivoffer uden for livsfare

Et muligt internt opgør førte fredag omkring midnat til, at en 16-årig mand blev stukket ned med kniv på hjørnet af Vermlandsgade og Prags Boulevard på Amager. Ifølge Københavns Politi er mandens ene lunge klappet sammen.

Politiet oplyser, at manden en overgang var i livsfare, men at hans tilstand nu er stabil.

Ifølge Ekstra Bladet blev manden overført til Rigshospitalets traumecenter efter knivstikkeriet.

/ritzau/

En 16-årig mand blev fredag omkring midnat stukket ned med en kniv på Amager. Hans ene lunge er klappet sammen, men han er nu uden for livsfare.

Offentliggjort Sidst opdateret