16-årige Michelle fra Hjørring er lagt i kunstig koma, efter hun i lørdags var blandt de uheldige fodgængere, der blev ramt af en markise, da den kollapsede under snemasserne.
Den unge kvinde er endnu ikke meldt uden for livsfare, men nu aner lægerne lys for enden af tunnellen.
- Den melding, vi får fra sygehuset, er, at hun fortsat er kritisk, men at hendes tilstand er en smule mere stabil, siger vicepolitikommissær Peter Skovbak fra lokalpolitiet i Hjørring.
Ud over den 16-årige er tre andre fortsat indlagt, efter den ca. 40 meter lange markise brød sammen i Strømgade, da sne faldt fra bygningens tag.
En 76-årig mand har fået amputeret sit ene underben, mens hans 65-årige hustru er indlagt med benbrud. Derudover er en 25-årig kvinde fortsat indlagt med brud på bækkenet.
Den 16-årige Michelle er indlagt med indre blødninger, bækkenbrud og en mulig fraktur på rygsøjlen.
Hun er lagt i kunstig koma for at stabilisere hendes tilstand.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker