16 danske jægere indblandet i jagtulykke i Polen
En person er dræbt i forbindelse med en jagt i Polen. Et dansk jagtselskab er bedt om at aflevere våben.
En 47-årig person er dræbt i en jagtulykke i Polen, og et dansk jagtselskab er indblandet.
Det skriver B.T., der citerer den polske radiostation RMF24.
De 16 personer er blevet bedt om at aflevere deres våben til de polske myndigheder.
Det skyldes ifølge RMF24, at det ikke står klart, hvem af de 16 personer, som skal have affyret det dræbende skud - om nogen, skriver B.T.
Ifølge det polske medie var jægerne ædru, da ulykken skete. Det vides ikke præcis, hvorfor de danske mistænkes, ligesom det ikke vides, om den dræbte var en del af jagtselskabet.
Den 47-årige døde efter at være blevet ramt af et skud i brystet.
Udenrigsministeriets Borgerservice oplyser søndag aften, at man er bekendt med sagen og yder konsulær bistand gennem den danske ambassade i Polen. På nuværende tidspunkt kan ministeriet ikke give yderligere oplysninger.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde