16 klip og tre frakendelser

Der blev kørt for stærkt på Nakskov Landevej i Rødby.

Offentliggjort Sidst opdateret

Politiet havde fredag mellem klokken 16.08 og 20.19 en trafikkontrol på Nakskov Landevej i Rødby.Her er den højest tilladte hastighed 60 km/t.

266 bilister blev kontrolleret, og der blev taget billeder af 43, der ikke holdt sig under det tilladte. Hele 16 kørte så stærkt, at de står til et klip i kørekortet, og tre trådte så hårdt på speederen, at det kan udløse en betinget frakendelse.

Højeste hastighed blev målt til 111 km/t.