Brian Sandberg og hans kolleger fra rockermiljøet får ikke lov at nyde sommeren.
Han og 15 andre mænd skal foreløbig sidde varetægtsfængslet i yderligere tre uger.
En dommer i Københavns Byret har mandag besluttet at forlænge fængslingen af de mange mænd, der tæller flere medlemmer af Hells Angels og af støttegruppen AK 81 og af personer med tilknytning til miljøet.
15 af mændene sigtes af politiet for flere drabsforsøg, mens den sidste "kun" er sigtet i forbindelse med fundet af en bombe, håndgranater og adskillige skydevåben i et kælderrum i Gentofte.
Københavns Politi ønsker ikke at udtale sig om sagen, som kom frem i begyndelsen af maj.
Sigtelserne drejer sig om fem drabsforsøg i den voldelige konflikt mellem kriminelle.
Et af dem handler om en planlagt likvidering foran Københavns Byret 30. juni sidste år mod "Lille A" fra Blågårds Plads på Nørrebro.
Blandt andet sigtes Brian Sandberg for et væbnet angreb 9. oktober i Rantzausgade, som ifølge politiet skulle være hævn for, at Sandbergs Range Rover tidligere samme dag var blevet gennemhullet af skud affyret fra internetcafeen Surf'n'Play.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker