164 i timen på landevej

Foto: Claus Hansen, arkivfoto

77 fartbøder blev resultatet, da Sydsjælland og Lolland Falsters færdselspoliti holdt fartkontrol.

Offentliggjort Sidst opdateret

10 klip i lige så mange kørekort, to betingede frakendelser af kørekort og 64 fartbøder, blev resultatet, da Sydsjælland og Lolland Falsters færdselspoliti fredag eftermiddag og aften holdt fartkontrol på Gedser Landevej.

Højest tilladte hastighed på strækningen er 90 kilometer i timen. En enkelt bilist ud af 602 kontrollerede blev målt til at køre 164 kilometer i timen.

Et enkelt klip i et kørekort og 13 fartbøder var resultatet ved en fartkontrol fredag formiddag på Rødbyvej ved Rødby. Her er højest tilladte fart 80 kilometer i timen. Vedkommende som fik et klip i kørekortet blev målt til at køre 112 kilometer i timen.