17-årig cykelrytter er i kritisk tilstand efter påkørsel
En 17-årig cykelrytter er i kritisk tilstand, efter at han lørdag blev ramt af en bil. Arkivfoto. Foto: Free/Colourbox
Free/Colourbox
En dreng kørte ud foran en bil i Gundsølille nord for Roskilde. Bilist og cykelhold tilbudt psykologhjælp.
En 17-årig cykelrytter er i kritisk tilstand bragt til Rigshospitalet, efter at han lørdag blev kørt ned af en bil.
Ulykken skete på Store Valbyvej i Gundsølille nord for Roskilde.
- Han er ude at træne med en gruppe cykelryttere, da det går galt, fortæller vagtchefen ved Midt- og Vestsjællands Politi.
Drengen kommer kørende ad Kirkerupvej og skal ud på Store Valbyvej.
- Af en eller anden grund, måske uopmærksomhed, overholder han ikke sin ubetingede vigepligt og kører ud foran en bil, siger vagtchefen.
Personerne i bilen kom ikke til skade ved ulykken.
- Men både de og cykelrytterne er blevet tilbudt psykologhjælp, fortæller vagtchefen.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker