17-årig død af kvæstelser efter påkørsel

En 17-årig dreng døde onsdag formiddag, efter at han tirsdag aften blev påkørt af en varevogn i Svogerslev ved Roskilde.

Ifølge politiet kom drengen gående i højre side af vejen Lyngageren, da en varebil torpederede ham bagfra.

Ved sammenstødet blev drengen slynget cirka 13 meter væk og et stykke ud på en mark.

Den 17-årige blev i første omgang bragt til sygehuset i Roskilde, men da lægerne her kunne konstatere, at skaderne var meget alvorlige, blev drengen efterfølgende sendt videre til Rigshospitalet i København.

Den 35-årige fører af varebilen kom ikke alvorligt fysisk til skade ved påkørslen.

/ritzau/

En 17-årig dreng døde onsdag formiddag på Rigshospitalet. Han blev tirsdag påkørt af en varevogn ved Svogerslev.

Offentliggjort Sidst opdateret