17-årig dreng anholdt for knivstikkeri på jævnaldrende på Amager
En 17-årig dreng blev mandag eftermiddag stukket med kniv i siden af kroppen. Hans tilstand er stabil. En anden 17-årig dreng er anholdt i sagen. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Politiet har foretaget en anholdelse af en 17-årig dreng i forbindelse med et knivstikkeri på Amager mandag.
En 17-årig dreng er natten til tirsdag blevet anholdt i forbindelse med et knivstikkeri på en jævnaldrende dreng på Amager mandag eftermiddag.
Det oplyser central efterforskningsleder ved Københavns Politi Kenneth Simonsen.
- Gerningsmanden og den forurettede havde kendskab til hinanden i forvejen. Det er ikke en tilfældig, der er blevet stukket ned, siger han.
Drengen blev anholdt klokken 00.54. Han er sigtet for kvalificeret vold.
- Der er ingen indikationer på, at det kunne være banderelateret - i hvert fald ikke på nuværende tidspunkt, siger Kenneth Simonsen.
Til spørgsmålet om, hvorvidt drengen er kendt fra kriminalitet i forvejen, svarer efterforskningslederen:
- Vi kender ham i forvejen, ja.
Knivstikkeriet fandt sted mandag eftermiddag i området, hvor Tingvej og Amagerbrogade krydser hinanden.
Den 17-årige dreng blev ramt af et enkelt knivstik i siden, og han modtog mandag eftermiddag behandling for sine skader. Hans tilstand er stabil.
- Der skal efterforskes yderligere, og der kan komme flere anholdte i den sag. Her til formiddag skal vi vurdere, om der skal ske en fremstilling, siger Kenneth Simonsen.
Hvis politiet vil kræve en anholdt varetægtsfængslet, skal personen fremstilles for en dommer. Det sker ved et grundlovsforhør.
/ritzau/
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker