17-årig dreng blev stukket med kniv ved københavnsk park
Politiet har afspærret en del af Grøndalsparken, efter at det har modtaget en anmeldelse om et knivstikkeri. Foto: Steven Knap/Ritzau Scanpix
Klokken 16 tirsdag eftermiddag modtog Københavns Politi en anmeldelse om et knivstikkeri.
En del af Grøndalsparken i København blev tirsdag eftermiddag spærret af, efter at Københavns Politi fik en anmeldelse om et knivstikkeri.
Det oplyste vagtchef i Københavns Politi Michael Andersen.
Tirsdag aften lyder det fra Jesper Schroll, som er central efterforskningsleder i Københavns Politi, at den forurettede er en 17-årig dreng.
Han er ifølge efterforskningslederen lettere tilskadekommen, og har ikke været i livsfare.
- Vi har fået rigtig mange henvendelser fra vidner. De henvendelser og overvågning derude arbejder vi videre med, lyder det.
Politiet modtog en anmeldelse om knivstikkeriet klokken 16.
Ingen er tirsdag aften anholdt i sagen.
Grøndalsparken ligger på grænsen mellem Frederiksberg og Vanløse. Parken er tæt på Flintholm Station.
/ritzau/
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker