17-årig dreng dræbt efter påkørsel nær Thisted
En 17-årig dreng har onsdag mistet livet, efter at han blev kørt ned af en personbil nord for Thisted tirsdag aften. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
En dreng blev påkørt, da han tirsdag aften forsøgte at passere Aalborgvej nord for Thisted, oplyser politiet.
En 17-årig dreng har onsdag mistet livet, efter at han blev kørt ned af en personbil nord for Thisted tirsdag aften.
Det oplyser vagtchef Jens Claumarch fra Midt- og Vestjyllands Politi.
- Han er her til morgen afgået ved døden, siger han kort før klokken 9.
Drengen kom gående og var ved at passere Aalborgvej. Da han kom halvvejs over, holdt han tilbage for en personbil, der kom nordfra.
Men ifølge politiet overså han en bil, der kom sydfra. Den ramte ham, da han stod stille.
Vagtchef Jens Claumarch oplyser, at der er intet, der tyder på, at bilisterne ikke har overholdt færdselsloven.
Ulykken skete omkring klokken 19.30 tirsdag på Aalborgvej ved Bromøllevej cirka fem kilometer nord for Thisted.
Drengen, der er fra lokalområdet, blev fløjet til hospitalet i Aalborg med svære kvæstelser.
Omkring midnat lød meldingen, at hans tilstand var kritisk.
De pårørende er underrettet.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker