17-årig dreng er i kritisk tilstand efter knivstikkeri i Aabenraa
En mulig gerningsmand blev set løbe fra et gerningssted i Aabenraa mandag aften.
En 17-årig dreng er bragt til et sygehus efter et knivstikkeri i Aabenraa mandag aften. Den 17-årige er i kritisk tilstand.
Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi på det sociale medie X.
Politiet skriver videre, at en mulig gerningsmand blev set løbe fra gerningsstedet, som formodes at være omkring Sønderport og Nyvej.
- Gerningsmanden beskrives som: Yngre mand, iført tyk mørk jakke med hætte, skriver politiet på X.
Hvis man har oplysninger om hændelsen, skal man kontakte politiet på 114.
Henrik Sønderskov, der er vagtchef i Syd- og Sønderjyllands Politi, oplyser omkring 01 natten til tirsdag, at politiet ikke har yderligere oplysninger om sagen, ud over at politiet modtog anmeldelse om hændelsen klokken 19.46.
/ritzau/
Seneste artikler
Uligheden bør på dagsordenen
Henstilling fra politiet hjalp ikke: Truede kvinde to gange
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker