17-årig dreng ramt af skud - politiet søger vidner
Politiet afspærrede et område nær Ølby Station i Køge tirsdag aften og natten til onsdag efter et skyderi, hvor en 17-årig dreng blev ramt af skud. (Arkivfoto) Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Sent tirsdag aften blev en 17-årig dreng ramt af skud i Køge. Han er indlagt, men er uden for livsfare.
Der er onsdag endnu ingen anholdte i en sag om et skyderi, der fandt sted på Karlemosevej nær Ølby Station i Køge tirsdag aften.
Her blev en 17-årig dreng ramt af skud, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.
Drengen er indlagt og får intensiv lægebehandling, men er uden for livsfare. Politiet har onsdag endnu ikke haft mulighed for at afhøre ham.
- Han er ramt af skud i torso. Hvor mange skud, der er tale om, ved vi endnu ikke, siger Martin Bjerregaard, der er pressetalsmand hos Midt- og Vestsjællands Politi.
Politiet modtog anmeldelsen om skyderiet klokken 22.40, da borgere havde hørt skud i området.
Hvad motivet er, og om skyderiet trækker tråde til bandemiljøet, vides ikke.
- Vi efterforsker bredt og kan hverken be- eller afkræfte, om det er banderelateret, siger Martin Bjerregaard.
Efter skudepisoden afspærrede politiet området på Karlemosevej for at lave tekniske undersøgelser. Her fandt mand flere patronhylstre.
Arbejdet på gerningsstedet var afsluttet klokken 03.30.
- Vi betragter det som et drabsforsøg. Men vi har ingen konkrete mistænkte. Så vi vil gerne have hjælp fra borgerne til at finde ud af, hvem der har været i området ved Karlemosevej op til klokken 22.40.
- Hvis der har været fremmede biler, mistænkelige personer eller usædvanlig aktivitet tirsdag aften, vil vi gerne høre om det, siger Martin Bjerregaard.
Offeret kommer fra Greve. Han var ifølge Midt- og Vestsjællands Politi sammen med nogle bekendte, da han blev ramt af skud.
De er alle blevet afhørt af politiet.
Midt- og Vestsjællands Politi kan kontaktes på telefonnummer 114.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde