Politiet er tilsyneladende ved at opklare drabet på en 43-årig kørestolsbruger i Holbæk.
En dreng på 17 år sigtes for at have slået manden ihjel, og ved et grundlovsforhør lørdag har Retten i Holbæk varetægtsfængslet ham i fire uger.
Politiet har også sigtet en ung mand på 22 år, og i hans tilfælde er politiets materiale åbenbart svagere. I hvert fald har dommeren besluttet kun at opretholde anholdelsen af ham i tre døgn.
Grundlovsforhøret er foregået bag lukkede døre, og derfor ønsker Midt- og Vestsjællands Politi ikke at frigive flere oplysninger.
Omfattende tekniske undersøgelser og afhøringer af beboere nær gerningsstedet i Ladegårdsparken førte til, at de to blev anholdt fredag eftermiddag.
Drabet blev opdaget 5. februar. Offeret, 43-årige Michael Nielsen, var blevet stukket med en spids genstand og slået med en stump genstand, har politiet tidligere sagt.
Forbrydelsen blev formentlig begået natten mellem 4. og 5. februar.
I første omgang blev en 24-årig mand fra Kalundborg anholdt og fremstillet i grundlovsforhør. Han fik anholdelsen opretholdt i tre døgn, men politiet besluttede ret hurtigt at løslade ham.
Begge de senest sigtede er begge fra Holbæk-området. De har haft deres daglige gang omkring lejligheden og kendte offeret, oplyser politiet.
Den 43-årige var kendt for sin tilknytning til det lokale misbrugermiljø, og han lod tit folk fra miljøet overnatte i sin lejlighed.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned