En 17-årig ung mand blev lørdag varetægtsfængslet i Retten i Glostrup for at have hjulpet den 25-årige drabsdømte Danni Meisler med at flygte.
Den 17-årige blev fængslet til 6. januar i et grundlovsforhør for dobbeltlukkede døre. Det vides ikke, hvordan han stiller sig til sigtelsen.
Danni Meisler, der betegnes som farlig, var lørdag eftermiddag stadig på fri fod.
Politiet stødte på den yngre mand fredag aften under eftersøgningen af Danni Meisler. Manden passede umiddelbart på signalementet af den mand, som var med til at befri Meisler. Nærmere undersøgelser førte til, at manden blev anholdt klokken 21.45
Anholdelsen skete på en adresse i Storkøbenhavn, hvor politiet ledte efter 25-årige Danni Meisler.
Den anholdte sigtes for trusler mod tjenestemænd, hjælp til flugt og besiddelse af skydevåben.
Den drabsdømte Danni Meisler blev befriet, da han var til lægeundersøgelse på Glostrup Hospital. Han blev fulgt af to fængselsbetjente og var fikseret med et såkaldt transportbælte. En yngre mand med pistol fik ham befriet, og de to slap væk i en VW Golf, som senere blev fundet efterladt ved Husum Skole.
Danni Meisler har tidligere huseret i Husum og omegn.
Han er idømt fængsel i 14 år for drabet på en mand på et værtshus i 2006.
Også under varetægtsfængslingen i forbindelse med drabssagen lykkedes det for Meisler at stikke af.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned