Den 17-årige pige, der lørdag blev ramt af en varebil under en løbetur på Højrebyvej ved Tjennemarke på Lolland, er søndag aften uden for livsfare, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
- Meldingen fra Rigshospitalet er, at hun er i bedring og ikke længere i livsfare, siger vagtchef Stefan Jensen til Ritzau.
Føreren af varebilen stoppede op, men der er ikke umiddelbart nogen forklaring på, hvordan ulykken kunne ske.
- Vi har endnu ikke fået rapporten fra bilinspektørerne, så vi har endnu ikke et bud på, hvorfor ulykken er sket, siger Stefan Jensen.
Den 17-årige fik livsfarlige kvæstelser ved ulykken, og blev fløjet til Rigshospitalet med helikopter.
- Hun løber i siden af vejen, hvor hun bliver ramt af sidespejlet på en varebil, hvorefter hun falder og pådrager sig livsfarlige skader, fortalte vagtchefen søndag.
Den 17-årige pige har skader i hovedet, men det er uvist, hvor pigen bliver ramt af sidespejlet.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker