17-årig kræves fængslet i sag om ekstremt stærk narko
Siden fredag har en 15-årig dreng fra Haslev, der indtog en kraftig udgave af stoffet MDMA, ligget i koma.
En 17-årig drengs rolle i en sag om en usædvanligt stærk udgave af stoffet MDMA er så alvorlig, at han mandag kræves fængslet.
Det oplyser specialanklager Susanne Bluhm inden grundlovsforhøret, der finder sted ved Retten i Næstved klokken 13.30.
Siden fredag har en 15-årig dreng fra Haslev, der indtog stoffet, ligget i koma. Hans kammerat, der også er 15, blev lørdag meldt uden for livsfare.
Søndag fortalte politiet, at den 17-årige blandt andet er sigtet for at sælge MDMA, også kendt som ecstasy. Sigtelsen omhandler også straffelovens bestemmelse om at forvolde fare for andres liv og helbred.
- Han har fortalt, at han var klar over, at det var meget stærk MDMA, men han har altså stadig solgt det videre, har politiinspektør Kim Kliver sagt.
De to 15-årige købte det farlige stof fredag eftermiddag og indtog det. Begge blev fredag aften dårlige og indlagt akut.
Lørdag anholdt politiet så en yngre mand, der indrømmede at have solgt stoffet til de to drenge.
Han blev imidlertid løsladt igen, da der ifølge politiet ikke var grundlag for at kræve ham varetægtsfængslet.
Søndag foretog politiet så anholdelse af den 17-årige, der nu kræves fængslet. Tilsyneladende har han forsynet pusheren i Haslev med stof.
I forbindelse med anholdelsen af den 17-årige blev der desuden fundet narko, der er identisk med det stof, som de to drenge indtog.
Siden har det vist sig, at også andre har indtaget det farlige stof.
- Samme stof er købt og indtaget af en person i Næstved i fredags. Pågældende har mærket på egen krop, hvor stærkt stoffet er, siger politiinspektør Kim Kliver til TV Øst.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde