En 17 årig pige fra Nakskov blev i går aftes klokken 22.15 udsat for et væbnet røveri.
Pigen blev på Nørrevold ved Nakskov Station passet op af en mand, som truede hende med en kniv og tvang hende til at gå til hæveautomaten ved Jyske Bank i Nygade, hvor pigen hævede et mindre beløb. Da manden havde fået pengene, stak han af igen.
Pigen flygtede hjem til sine forældre, hvorefter røveriet blev anmeldt, fortæller vagtchef hos Sydsjælland og Lolland-Falsters politi Anders Mikkelsen.
Røveren beskrives som mørklødet med fuldskæg, talte dansk med accent, cirka 30 – 35 år og cirka 175 centimeter høj. Han havde sort hættetrøje, blå cowboybukser, sorte sko og grå strikhandsker på.
- Vi håber, at der er noget brugbar videoovervågning, vi kan bruge i jagten på røveren, fortæller Anders Mikkelsen, som også opfordrer eventuelle vidner eller andre, som kan have set røveren til at kontakte politiet.
Ifølge politiet fik røveren et mindre beløb med sig.
Har man oplysninger i sagen, skal man kontakte politiet med det samme på telefon 114.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned