17-årig uden styrthjelm bevidstløs efter knallertulykke
En 17-årig dreng slap med en hjernerystelse efter en knallertulykke søndag aften i Vejen. I første omgang lød det, at han muligvis var blevet slemt kvæstet.
Drengen, der ikke havde styrthjelm på, var fører af knallerten. Bag på sad hans 16-årige kammerat, fortæller politiet om ulykken, der er sket på et stisystem nær Vejen Idrætscenter.
Tilsyneladende ramte knallerten med de to unge en anden knallert i et kryds, siger vagtchef Jan Stokholm fra Syd- og Sønderjyllands Politi.
Mens den 16-årige passager slap med et brækket ben, var føreren umiddelbart bevidstløs.
Han blev kørt til behandling på sygehuset i Kolding, hvor det efterfølgende stod klart, at han slap med en hjernerystelse, lyder det fra politiet.
- Ham, de kører ind i, har bare fået et par hudafskrabninger, siger vagtchefen.
En bilinspektør blev kaldt ud for at undersøge forløbet nærmere.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde