17-årige Jonas fundet død i Frederiksværk Havn
17-årige Jonas Schmidt er tirsdag fundet død i vandet ved Frederiksværk. Drengen har været savnet siden torsdag. Arkivfoto. Foto: Free/Colourbox.dk
Colourbox.dk/Free
17-årig dreng lå livløs i vandet i Frederiksværk Havn. Han har været savnet siden torsdag.
Et lig blev tirsdag formiddag fundet i vandet i Frederiksværk havn. Ifølge Nordsjællands Politi er der tale om 17-årige Jonas Schmidt, der har været savnet siden torsdag.
Ifølge Nordsjællands Politi er de pårørende underrettet.
Allerede mandag søgte dykkere i havnen efter den 17-årige dreng. Men uden resultat.
Tirsdag formiddag rykkede politiet så igen ud til havnen.
- Vi modtager en anmeldelse klokken lidt over 10 fra nogle personer på havnen om, at der muligvis befinder sig en livløs person i vandet, fortæller Henriette Døssing.
Ved ankomsten til stedet kunne politiet konstatere, at der rigtignok lå en livløs person i vandet mellem lystbådehavnen og stålvalseværket.
I første omgang kunne politiet ikke sige, om der var tale om 17-årige Jonas Schmidt, men liget er altså nu identificeret som ham.
Nordsjællands Politi stod mandag i spidsen for en eftersøgning i Frederiksværk Havn. Blandt andet var der indsat dykkere i forsøget på at finde Jonas Schmidt.
Årsagen til mandagens eftersøgning var et par bukser, som blev fundet liggende på havnen. Bukserne viste sig dog at være blevet lagt af en fisker, som havde fået dem på krogen for noget tid siden.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde