17-årigs dom for drab fejet til side

En 17-årig dreng er blevet frifundet i sagen om drabet på en pensioneret varmemester i Kragenæs på Lolland.

Et nævningeting i Østre Landsret har onsdag fastslået, at han kun kan dømmes for tyveri.

I den første retssag gik det helt anderledes. Her blev den 17-årige idømt fængsel i syv år for drabet på Poul Erik Sørensen i januar 2009.

Samtidig er drengens nevø og en anden mand også blevet frifundet for tiltalen om drab. I stedet er der "kun" beviser for, at de slog og sparkede offeret til døde - det kaldes vold med døden til følge.

Men de begik også groft røveri, fastslår landsretten, som senere onsdag fastsætter straffen.

/ritzau/

Dom fra Nykøbing Falster om drab på 72-årig mand i Kragenæs fejes til side af Østre Landsret

Offentliggjort Sidst opdateret