171 kilometer i timen på Sydmotorvejen

ATK-måling. Arkivfoto. Foto: Jan Knudsen

Færdselspolitiet lavede fartkontrol på motorvejen på Lolland i går.

Offentliggjort Sidst opdateret

Endnu en gang var politiet på pletten for at fange fartsyndere. Denne gang var det på Sydmotorvejen ved Maribo.

Politiet udførte kontrollen mellem klokken 8.48 og 13.55, det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i deres døgnrapport.

I det tidsrum blev 1725 bilister kontrolleret på strækningen, hvor man må køre 110 kilometer i timen.

Ud af dem kørte 145 for stærkt.

En bilist havde en topfart på hele 171 kilometer i timen.

Alt i alt blev det ifølge politiet til fem klip og tre betingede frakendelser.