En familie fra Valby modtager krisehjælp lørdag aften efter en tragisk ulykke. En ung mand, der netop havde fået sit kørekort, har kørt sin kun toårige kusine ihjel med en handicapbus.
Den centrale vagtleder hos Københavns Politi oplyser, at den 18-årige hverken var spiritus- eller narkopåvirket, og efter alt at dømme er der tale om en tragisk ulykke.
Den unge mand havde ikke set, at den toårige var bag bilen, og for øjnene af pigens mor påkørte han barnet. Hun blev klemt fast under bilen og slæbt hen ad vejen.
Omkring 10 familiemedlemmer var til stede ved ulykken, blandt andet den dræbtes mor, som stod tæt ved pigen, da hun blev ramt.
Efter politiets ankomst opstod der ifølge vagtlederen "tumultagtige scener" blandt de oprevne pårørende, som nu modtager krisehjælp.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker