18-årig bilist påkørte hus
Foto: Palle Nevad Frandsen
Palle Nevad Frandsen
En ydermur blev beskadiget, da en bilist torsdag midnat kørte ind i et hus i Maribo.
En familie på to var torsdag midnat ved at få uventet besøg, da en 18-årig mand fra Torrig mistede herredømmet over sin bil og kørte ind i det hus i Maribo, hvor den lille familie opholdt sig.
Den 18-årige kom ifølge vagtchefen kørende ad Tovet mod Vestergade, da han af uvisse årsager mistede herredømmet og kørte ind i ejendommen, der ligger på Torvet 16.
Hverken den 18-årige eller den lille familie, der bestod af en kvinde og hendes datter, kom noget til. Ifølge vagtchefen blev ydermuren på huset dog trykket, og derfor blev en indsatsleder fra brandvæsenet tilkaldt for at undersøge, om der var fare for sammenstyrtning.
Uheldet viste sig dog kun at have beskadiget ydermuren og ikke indermuren. Og familien kunne derfor blive i huset.
Den unge mand er ifølge vagtchefen sigtet efter færdselslovens paragraf om, at man skal køre efter forholdene. Om der vil komme yderligere sigtelser til afhænger af, hvad der viser sig at være årsag til uheldet.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde