18-årig dør i politiets varetægt
En mand blev lørdag erklæret død, efter han blev fundet livløs i detentionen i København, oplyser politiet.
Lørdag morgen blev en 18-årig mand fundet livløs i detentionen i København.
På stedet forsøgte man at genoplive ham, og der blev tilkaldt lægehjælp. Han blev dog senere på morgenen erklæret død på hospitalet.
Det oplyser Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP), der undersøger sagens omstændigheder nærmere.
Politiklagemyndigheden modtog underretningen klokken 08.22. Personen blev fundet livløs i detentionen kort forinden.
Københavns Politi oplyser i en pressemeddelelse, at den 18-årige blev pacificeret af politiet og kørt til detentionen i forbindelse med uorden i København.
Her mistede han bevidstheden og blev kørt til Rigshospitalet, hvor han senere blev erklæret død.
DUP iværksætter en undersøgelse, når en person er afgået ved døden eller er kommet alvorligt til skade, mens den pågældende var i politiets varetægt eller som følge af politiets indgriben.
Københavns Politi henviser til politiklagemyndigheden for flere oplysninger i sagen, men DUP vil ikke udtale sig yderligere lørdag formiddag.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker