18-årig er død i ulykke med snescooter i Grønland

Personale på sundhedscentret i Sisimiut forsøgte lørdag at genoplive en 18-årig mand, der havde været ude for en ulykke på en snescooter (arkivfoto). Foto: Polfoto/Martin Lehmann

En ulykke på en rute for snescootere kostede i weekenden en ung mand fra Danmark livet.

Offentliggjort Sidst opdateret

En 18-årig mand har i weekenden mistet livet i en ulykke med en snescooter nær Sisimiut i Grønland.

Manden er fra Danmark, skriver KNR ifølge TV2.

Ulykken skete lørdag eftermiddag på en rute for snescootere nord for Sisimiut i det vestlige Grønland.

Føreren blev bragt til sundhedscentret i Sisimiut, hvor man forsøgte at genoplive ham, har Sermitsiaq tidligere rapporteret.

Politiet har undersøgt omstændighederne ved ulykken. De pårørende til den 18-årige er blevet underrettet.