18-årig er fængslet for at sætte ild til institution
En 18-årig mand er i et lukket grundlovsforhør blevet fængslet i fire uger, sigtet for at have sat ild til ungehuset Frihjulet i Albertslund ved København.
Ifølge Albertslund Posten blev den unge mand allerede anholdt onsdag, men løsladt igen, da der ikke var grundlag for at kræve ham varetægtsfængslet. Men fredag morgen blev han anholdt igen og senere fængslet.
Grundlovsforhøret blev holdt for lukkede døre, da politiet mener, at der er flere gerningsmænd på fri fod.
Branden i Frihjulet tirsdag aften var meget voldsom og sendte farlig røg ud over boligerne i området.
Røgen var så kraftig, at politiet omkring midnat gav beboerne i området besked om at holde sig indenfor og lukke døre og vinduer.
De godt 50 brandfolk fik hurtigt branden under kontrol, men slukningsarbejdet varede det mest af natten, og institutionen, der ligger i Vognporten, stod ikke til at redde.
Vicepolitiinspektør Mikael Storgaard fra lokalpolitiet i Albertslund ønsker ikke overfor Albertslund Posten at oplyse, om den fængslede sættes i forbindelse med andre brande i området.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde