18-årig er fængslet for to knivstik i lejlighed i Slagelse
Politiet foretog afspærringer i Slagelse lørdag aften efter et knivstikkeri i en lejlighed. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Politiet sigter ung mand for at have forsøgt at dræbe en anden ung mand lørdag aften. Han nægter sig skyldig.
I en sag om to farlige knivstik i en lejlighed i Slagelse er en mand på 18 år søndag blevet varetægtsfængslet.
Den unge mand blev anholdt lørdag aften, og søndag har en dommer ved Retten i Nykøbing Falster besluttet at fængsle ham frem til 13. februar.
Retsmødet er blevet afviklet bag lukkede døre, men senioranklager Susanne Bluhm oplyser, at den 18-årige nægter sig skyldig.
Ifølge politiets sigtelse forsøgte han med to knivstik at dræbe en anden ung mand. Dommeren har imidlertid fastslået, at der i stedet er en begrundet mistanke om vold af særlig farlig karakter.
- Han nægter sig skyldig, siger anklageren.
Den 18-årige har appelleret afgørelsen til Østre Landsret.
Dørlukningen begrundes med hensynet til politiets fortsatte efterforskning. Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi ønsker ikke at sige noget om forbindelsen mellem de to eller om et muligt motiv.
Vagtchef Anders Dahl har dog bekræftet, at offeret blev bragt på hospitalet til behandling.
Ifølge TV2 Øst var et område omkring Klokkestøbergade og Smedegade i Slagelse afspærret i forbindelse med politiets undersøgelser.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie