18-årig fængslet for drabsforsøg med skruetrækker
Fem stik med en skruetrækker er ifølge politiet et drabsforsøg mod en 23-årig mand lørdag i Kalundborg.
Søndag er en 18-årig mand varetægtsfængslet i fire uger for værktøjsvolden. Han nægter sig skyldig i drabsforsøg, oplyser senioranklager Thomas Brædder ved Midt- og Vestsjællands Politi.
Offerets tilstand er søndag formiddag stabil, og den 23-årige er uden for livsfare.
- Den forurettede, gerningsmanden og nogle vidner er i selskab sammen. Vi ved ikke, hvad årsagen er, men der opstår klammeri, og en mand får fem stik med en skruetrækker, sagde vagtchef Lars Mogensen tidligere til Ritzau.
- Den ene lunge er klappet sammen, og han er stukket flere gange under brystet og en gang i ryggen. Han ligger på operationsbordet lige nu, men er uden for livsfare, fortalte vagtchefen.
Politiet blev alarmeret klokken 6.38 om slagsmål, og at en mand var stukket ved Munkesøgade bag ved Kalundborghallerne.
En patrulje kunne anholde den 18-årige lørdag formiddag.
Grundlovsforhøret blev holdt for lukkede døre, og anklageren har derfor ikke yderligere oplysninger.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker