18-årig fik sin anden voldsdom
Arkivfoto Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Knytnæveslag og spark i hovedet mod ung mand gav ubetinget fængselsstraf.
Den 18-årige Jonas Elsman fra Nakskov blev torsdag i Retten i Nykøbing F. idømt tre måneders ubetinget fængsel for vold.
Han blev dømt sammen med en dengang 14-årig dreng for at have overfaldet en anden ung mand på Fayesvej i Nakskov med flere knytnæveslag og et spark i hovedet.
Når dommeren slog hårdt ned med så lang en ubetinget fængselsstraf, var det dels fordi de var flere om overfaldet. Men også fordi den 18-årige - sin unge alder til trods - allerede havde en betinget dom for vold “i sparebøssen”.
I december sidste år blev han dømt for et voldeligt overfald i et frikvarter på Nakskov U-center. Han fik dengang 30 dages betinget fængsel med en prøvetid, så den straf blev udløst nu.
Den 14-årige slap på grund af sin alder fra overfaldet uden straf. Den 18-årige modtog dommen.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde