18-årig fodgænger i kritisk tilstand efter færdselsuheld i Holbæk
Krydset mellem Gl. Ringstedvej og Valdemar Sejrsvej i Holbæk er afspærret lørdag eftermiddag. (Arkivfoto). Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Et alvorligt færdselsuheld har resulteret i to tilskadekomne lørdag. En 18-årig kvinde er i kritisk tilstand.
En kvinde på 18 år er i kritisk tilstand efter et alvorligt færdselsuheld i Holbæk.
Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi på det sociale medie X - tidligere kendt som Twitter.
Til Ritzau oplyste vagtchef Lars Galasz lørdag eftermiddag, at der er mindst to tilskadekomne - heriblandt den 18-årige kvinde. Hun var ukontaktbar.
Politiet fik anmeldelsen om færdselsuheldet klokken 16.17.
Uheldet indtraf, da to biler kørte sammen.
- Den ene bil mister kontrollen og rammer to fodgængere, der står ved krydset. Fodgængerne er de tilskadekomne, udtalte Lars Galasz.
Lørdag eftermiddag var krydset mellem Gl. Ringstedvej og Valdemar Sejrsvej afspærret.
En bilinspektør, en indsatsleder og flere patruljebiler var til stede ved krydset, hvor uheldet fandt sted.
- Vi skal undersøge, hvad der skete forud for uheldet, og hvad der skete under og efter uheldet, lød det fra vagtchefen tidligere på lørdagen.
Den 18-årige kvinde er bragt til Rigshospitalet. Hendes pårørende er underrettet.
Lørdag aften siger Lars Galasz, at der indtil videre i politiets efterforskning ikke er noget, der tyder på, at der er tale om vanvidskørsel.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde