En ung mand kom torsdag middag meget alvorligt til skade, da han i en personbil stødte sammen med en lastbil i landsbyen Abild omkring fire kilometer nord for Tønder.
Det oplyser vagtchef Jan Stokholm, Syd- og Sønderjyllands Politi.
Den hårdt tilskadekomne mand blev i første omgang behandlet på ulykkesstedet.
Derefter blev han i helikopter fløjet til Diakonisse-sygehuset i Flensborg.
Den 18-årige sad ved rattet i en personbil, og ulykken skete, da han kom kørende på Ribe Landevej.
Hans bil ramte den modkørende lastbil frontalt.
- Formentlig skete sammenstødet i forbindelse med, at han foretog en overhaling, siger vagtchef Jan Stokholm.
En bilinspektør er ankommet til stedet for at klarlægge forløbet.
På grund af ulykken blev Ribe Landevej afspærret.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker