18-årig kvinde dræbt i lastbilulykke
En ung kvinde fra Holstebro er død af de kvæstelser, som hun sent fredag aften pådrog sig i en voldsom trafikulykke ved Aulum i Midtjylland. Her stødte en personbil sammen med en lastbil.
Den 18-årige kvindes kæreste, en 22-årig mand fra Holstebro, blev alvorligt kvæstet ved sammenstødet, der skete omkring klokken 22.
Manden blev med lægehelikopter overført til Kommunehospitalet i Aarhus.
- Han blev alvorligt kvæstet og var i livsfare. Hans tilstand er nu stabiliseret, og det lader til at han overlever, siger Jens Claumarch, vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi.
Bilen ejes af den unge mands far. Kvinden, der var passager i bilen, blev indlagt på sygehuset i Herning, men lægerne kunne ikke redde hendes liv.
Personbilen med de to unge stødte sammen med en lastbil på hovedvejen mellem Holstebro og Herning.
- Lastbilchaufføren kører ud for ubetinget vigepligt, og personbilen rammer direkte ind i lastbilen, da den svinger ud på hovedvejen. Om chaufføren har overset personbilen eller undervurderet dens hastighed, ved vi ikke, siger vagtchefen.
Undersøgelser på ulykkesstedet tyder på, at personbilen kørte væsentligt hurtigere end de tilladte 90 kilometer i timen.
- Ifølge bilinspektøren var hastigheden på mellem 130 og 140 kilometer i timen, siger vagtchefen.
Føreren af lastbilen er sluppet uskadt fra ulykken.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde