18-årig mand død efter fald fra tredje sal
En 18-årig mand fra Odense er lørdag død, efter at han fredag aften faldt ned fra tredje sal, oplyser Fyns Politi til Ritzau.
- Han er desværre afgået ved døden, siger vagtchef Hans Frederiksen.
Den unge mands familie er underrettet.
Ulykken skete omkring klokken 22.30 på Sønder Boulevard i Odense, da en flok unge mennesker var samlet for at varme op til en bytur.
- Det er tilsyneladende i kådhed, at den 18-årige vælger at kravle ud af køkkenvinduet, hvor han må klamre sig fast til vindueskarmen for ikke at falde ned, forklarede vagtchefen lørdag morgen.
- Da en af hans kammerater opdager, hvad der foregår, forsøger han at hive ham ind i lejligheden. Men den 18-årige er for tung, og kammeraten mister grebet.
Den unge mand styrtede herefter tre etager ned og landede på et jerngelænder ved nedgangen til en kælder på bygningens bagside.
Efter ulykken blev der straks slået alarm, og en lægeambulance ankom som den første til stedet. Den 18-årige blev hastet til Odense Universitetshospital.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde