Østjyllands Politi sigter en 18-årig mand for tre overfald på ældre kvinder i Århus. I alle tre tilfælde kørte han væk i kvindernes biler.
Manden blev tirsdag varetægtsfængslet til den 26. januar i et lukket grundlovsforhør i Århus.
Den 18-årige blev anholdt mandag efter en episode på Sydtoften i Viby, hvor en ældre kvinde blev overfaldet, slået og fravristet bilnøglerne, netop som hun var steget ud af sin bil.
Politiet sigter også manden for et overfald i søndags på en 78-årig kvinde på en p-plads på Rosenhøj i Viby, hvor kvinden blev trukket ud af sin bil og smidt på jorden.
Samme sted skubbede han den 21. december ifølge sigtelsen en 81-årig kvinde omkuld og kørte væk i hendes Toyota Corolla.
Den 18-årige kærede fængslingen til landsretten.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker