18-årig nordjyde ramt af tog på vej hjem fra fest
18-årig mand fra Nordjylland blev ved midnatstid ramt af tog ved Vrå Station. Arkivfoto. Foto: Colourbox
Free/Colourbox
Politiet mangler at få svar på, om en ung mand faldt ud foran tog eller faldt i søvn tæt på skinnerne.
En 18-årig mand er kort før midnat fredag blevet ramt af et tog ved Vrå Station i Nordjylland.
Manden er bragt til Aalborg Universitetshospital med svære skader på begge underben og med hovedskader. Kvæstelserne skønnes ikke at være livstruende, oplyser politiet.
- Vi har endnu ikke kunnet tale med ham, men hans forældre har fortalt, at han havde været til en fest. Om han er faldet ud foran toget eller faldet i søvn tæt ved skinnerne, ved vi ikke. Måske har han været beruset, siger vagtchef Poul Badsbjerg.
Manden, der stammer fra det nordlige Vendsyssel, blev fundet ved kanten af sporet cirka 200 meter nord for togstationen i Vrå.
- Det var aftenens sidste tog mod Frederikshavn via Hjørring. På grund af uheldet blev passagererne transporteret videre med bus, oplyser vagtchefen.
Hændelsen blev anmeldt til politiet klokken 23.53.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde