En ung mand på 18 år fra Gentofte blev fredag fængslet i fire uger sigtet for brandstiftelse. Han har tilstået at stå bag flere brande i bydelen sidste weekend.
På Violvej blev der sat ild til to biler, hvoraf den ene udbrændte fuldstændigt, og på den nærliggende Ranunkelvej blev en garage antændt og udbrændte, mens det ved en carport blev ved forsøget, fordi den ikke kunne brænde.
Politiet ser især med alvor på ildspåsættelsen i garagen, fordi den er sammenbygget med en villa, hvor der bor mennesker.
- Det kunne være gået gruelig galt, siger vicepolitiinspektør Henning Svendsen, Nordsjællands Politi.
Politiet kender endnu ikke motivet til, at den unge mand satte ild til. Men han var ifølge Henning Svendsen spirituspåvirket.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde